|
|
 1: Viskvalitet - Effektmåling?
|
 Til starten af siden |
Ét af Arbejdsmarkedsuddannelsessystemets vigtigste svar på de krav vi bliver stillet overfor, er at arbejde med kvaliteten af uddannelsesindsatsen, både i form af kvalitetsudvikling og som kvalitetsdokumentation. Her kommer effektmåling ind som en af flere indikationer på, hvordan det går med kvaliteten, og som et redskab til kvalitetsudvikling.Videntilvækstmåling eller effektmåling, anvendes til at måle, hvor meget kursisternes viden øges igennem et kursusforløb. Dette for at kunne blive klogere på effekten af kurset og undervisningen.
Yderligere initiativer i forbindelse med videntilvækstmåling vil afvente en revision i 2009 af, hvordan brugerevalueringerne på viskvalitet.dk generelt skal tilrettelægges fremover.
Hvis man som uddannelsesinstitution er interesseret i videntilvækstmåling, kan man henvende sig til Anna Raundahl i Undervisningsministeriet, e-post anna.raundahl@uvm.dk eller telefon 3392 5724.
|
| |
|
|
|
| |
| |
2: Hvad er effektmåling i forbindelse
med Arbejdsmarkedsuddannelserne?
|
Til starten af siden |
Arbejdsmarkedsuddannelserne har til formål at deltagerne tilegner sig kompetencer i form af færdigheder og viden. Effekt er bredt set dét, der kommer ud af uddannelsesindsatsen, i hvilken grad målene er nået med kompetenceudviklingen.
Effektmåling skal vise om deltagerne har erhvervet de tilsigtede komptencer, især med fokus på den landsdækkende kompetence, de gerne skulle få, og om kompetencerne omsættes fornuftigt hjemme på virksomheden, eller i form af et (nyt) job, dvs. at kompetencerne har været relevante.
Eller med andre ord: Har deltagerne lært det der var meningen, og bruger de det de har lært?
En ideel effektmåling måler derfor på kompetencerne, både viden og færdigheder, og målingen vil så både gå ud på at se efter om man efter deltagerens kursusforløb, bagefter i en arbejdssituation kan genfinde de handlinger og arbejdsfunktioner, deltageren har lært, og den viden om dem, han eller hun har fået.
Det er metodisk svært og ressourcekrævende at gennemføre mange virksomhedsbesøg, hvor tidligere deltagere skal kigges over skulderen på deres arbejde, for at se om og hvordan de bruger det, de har lært. I stedet har vi - i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelserne - i første omgang valgt at nøjes med at se på den tilvækst i viden, deltagerne får ved at gå på arbejdsmarkedsuddannelser. Fordi viden kun er en del af det, deltageren lærer, er tilvækst i viden kun en pejling, en indikator, på effekten af arbejdsmarkedsuddannelserne, men en vigtig indikator fordi den er tæt koblet til deltagerens erhvervede færdigheder og er en del af den samlede kompetence, deltageren har tilegnet sig.
|
| |
|
|
|
| |
| |
| 3: Hvordan sker effektmålingerne?
|
Til starten af siden |
Arbejdsmarkedsuddannelsernes effektmåling sker med spørgsmål og computerøvelser, der skal afdække den tilvækst i deltagernes viden og indsigt i vigtige dele af arbejdsmarkedsuddannelsernes mål, der er sket i kursusperioden. For at måle tilvæksten i viden måles der med de samme øvelser og spørgsmål før og efter arbejdsmarkedsuddannelsen, og svarene sammenlignes for at regne tilvæksten i viden ud. Eventuelt suppleres med en hukommelsesmåling 2-3 måneder efter arbejdsmarkedsuddan-
nelsens afslutning, hvor man ser på hvor meget der er tilbage af dét, deltageren har lært.
Udformes øvelser og spørgsmål rigtigt, vil besvarelserne vise noget om indlæringen og hvis man yderligere kombinerer med at vise computersimuleringer og øvelser, kan man til en vis grad måle hvordan deltagerne vil handle i nogle af de nye arbejdssituationer, det er meningen at arbejdsmarkedsuddannelserne skal gøre dem parat til at håndtere.
Det er frivilligt at foretage videntilvækstmåling som uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen vælger derfor selv, om man vil anvende det ekstra bidrag til arbejdet med bedre undervisning og kvalitet, som videntilvækstmåling er. Selve målingerne vil typisk skulle foregå på en stikprøve af de arbejdsmarkedsuddannelser, der er udarbejdet øvelser og spørgsmål til. Både efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutioner får mulighed for at udarbejde spørgsmål til videntilvækstmåling.
|
| |
|
|
|
| |
| |
| 4: Hvem kan hvad med resultaterne?
|
Til starten af siden |
Resultaterne for den enkelte deltager gemmes i systemet, og den enkelte deltager vil derfor være anonym og ikke kunne genfindes som en bestemt identificerbar person i analyser og visning af resultater. Det er ikke meningen at effektmåling skal anvendes som en test eller prøve, deltageren får sit bevis for, men er alene en måling af forskellen på den viden man kom med og den man gik med, for at få et indblik i om der skete den læring, der var hensigten.
Læreren og uddannelsesinstitutionens ledelse kan se holdets besvarelser og få de centrale statistiske beregninger. De kan ligeledes se udviklingen for arbejdsmarkedsuddannelsen som sådan, set over tid.
Både lærer og uddannelsesinstitutionerne får hermed mulighed for at vurdere vægtningen af bestemte emner i undervisningen, og der kan rettes op hvis noget går skævt. Læreren får bedre mulighed for at øge sin pædagogiske gennemslagskraft, ved at kunne se hvad der virker bedst i undervisningen. Målingen før arbejdsmarkeds-
uddannelsen viser desuden noget om hvor god visitationen har været.
Efteruddannelsesudvalgene får mulighed for at se resultater for et samlet antal kurser på en uddannelsesinstitution, eller for hele landet.
Udvalgene kan vurdere på arbejdsmarkedsuddannelserne sværhedsgrad, og man kan få et generelt billede af indgangs-
niveauet fra førmålingerne. Endelig får efteruddannelsesudvalgene en pejling på hvordan det går med at tilegne sig viden om centrale emner på den enkelte arbejdsmarkedsuddannelse.
Undervisningsministeriet får de samme muligheder for at se resultater som udvalgene. Ministeriet får dermed en bedre viden og dokumentation for den videnstilvækst, der sker som følge af arbejdsmarkedsuddannelserne.
Endelig vil det være muligt at bruge målingerne til en dialog om udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne mellem uddannelses-
institutionerne indbyrdes, mellem uddannelsesinstitutioner og efteruddannelsesudvalg, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, og endelig bl.a. i udviklings- og tilsynssammenhæng i dialogen mellem ministeriet, efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutionerne.
|
| |
|
|
|
| |
| |
5: Effektmåling - et udviklingsprojekt
for bedre kvalitet
|
Til starten af siden |
Det internetbaserede effektmålingsredskab er et stort udviklingsprojekt for alle, der har været involveret i arbejdet med det.
Undervisningsministeriet, de 2 efteruddannelsesudvalgs sekretariater: Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat og Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser, samt systemudviklerne i UNI•C og Rambøll Management (tidligere PLS-Rambøll) har sammen løftet den store opgave, det har været at udvikle effektmålingsredskabet.
Undervisningsministeriet ser frem til at effektmålingerne bidrager til at supplere det store arbejde, der allerede gøres på uddannelses-
institutionerne og i efteruddannelsesudvalgene med at sikre og forbedre kvaliteten af arbejdsmarkedsuddannelserne, og vi tror effektmålingerne kan give et ekstra kvalitativt og spændende løft til dette arbejde.
|
|
|
